top of page
Ledercoaching

Ledercoaching

Din personlige coach for dig som mellemleder

Forløbet – hvad tilbyder jeg

1:1  - eller i små grupper. Det kan være online, telefonisk eller vi mødes fysisk.

Coaching i forhold til fx:

  • Ledelsesmæssige problemstillinger/udfordringer i hverdagen – personale, kultur eller andre ting, der fylder i din dagligdag

  • En ny strategi, der skal rulles ud

  • Organisationsændringer

 

Min tilgang er lyttende og i vores samtaler kommer vi omkring forskellige værktøjer fra værktøjskassen inden for ledelses – og kommunikationsteorier, som du kan bruge i processen.

Forløbet vil være en proces, hvor du løbende arbejder med de udfordringer, du har – så du får en retning og guidelines for forløbet.

Ledercoach Kirsten Wissing

Kirsten Wissing

Hvad får du ud af det

Du får personlig sparring til din daglige ledelse og til eventuelle nye tiltag, der skal sættes i søen. En at sparre med om dine tanker og overvejelser i en travl hverdag og hvor du som leder hele tiden skal tage stilling til mange ting. Overvejelser der ofte fylder: gør jeg det rigtige, eller hvad gør jeg nu. Det er spændende at være leder og have ansvaret og ledelsesretten for sit personale, men det kan også være en udfordring at få sit team og personalegruppe til at fungere i det daglige.

Ud over sparringen får du en lang række ledelsesmæssige værktøjer, som vil styrke dig som leder.

Hvordan starter vi

Vi starter med en samtale omkring din organisation og din rolle og din hverdag samt eventuelle problemstillinger og hvad du står overfor.

Den første indledende samtale er gratis og vi finder ud af, om vi har kemien til at fortsætte forløbet. Herefter aftaler vi, hvor ofte vi taler sammen og om det er online eller fysisk fremmøde.

Min baggrund - Hvem er jeg

Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker trives og flytte sig derhen, hvor de gerne vil være. Hvor de har det godt og føler sig tilpas. Jeg bliver stolt, når jeg er med i processen.

 

Den gode samtale - nærværet. Med familien, veninden, vennen, kursisten, samarbejdspartneren.

 

Jeg har mange års erfaring i ledelse og kommunikation samt undervisning i private virksomheder (1987-1997). Derudover undervisning i marketing, afsætning, it, kommunikation og innovation på bl.a. Handelshøjskolen i Århus, HHX i Skanderborg samt mange år med e-læring hos Smartlearning.

 

De sidste 12 år har jeg arbejdet med ledelse og kommunikation og med fokus på trivsel. Som leder og siden med undervisning i ledelsesforløb og sparring for ledere i deres daglige udfordringer.

 

Da jeg blev leder for HG var der to afdelinger, der skulle arbejde sammen som noget nyt – og med to forskellige adresser. Underviserne var vant til, at de enten underviste i Skanderborg eller i Odder og med to vidt forskellige måder og meget forskellig struktur. Så selv om de var kolleger i teorien, arbejdede de ikke sammen og kendte ikke hinanden. Det blev ensomt for lærerne på den lille afdeling i Odder og det var ligesom finere at undervise i Skanderborg.

For at skabe korpsånd og identitet samlede jeg alle medarbejdere til en workshop, hvor vi snakkede om at tage det bedste fra hver afdeling og lægge en ny strategi og plan derudfra.

Samtidig besluttede jeg, at alle skulle undervise begge steder og derudover indførte jeg ugentlige møder for at samle op på diverse problemstillinger, dele glæder, sorger og fejre de gode stunder.Ud over de ugentlige møder, havde vi 2 - 3 gange om året fælles aktivitet, hvor vi grillede og hyggede. Samlet set blev det en rigtig god afdeling, hvor medarbejderne hjalp hinanden og hyggede sig sammen. Det førte også til vækst i afdelingen, som gik fra 80 elever til 160 i årene, der fulgte.I dag eksisterer afdelingen ikke længere som HG – og mange medarbejdere har skiftet arbejdsplads. De ses dog stadig til hygge og udveksling – og det er dejligt at vide, at de har fået skabt gode og varige relationer.

 

I en årrække var jeg udvikler og underviser på lederakademiet på Niels Brock, som udbyder 100% online forløb. Her kunne jeg også glæde mig over at se, kursister reflektere og flytte sig. Det kunne være personligt i forhold til deres ledelsesmæssige udfordringer og i forhold til at få hverdagen til at hænge sammen.

 

Når vi arbejder med mennesker og udvikling, er det vigtigt at lytte og lytte aktivt og at se den enkelte. Det er det, der giver mig et kick i hverdagen.

bottom of page